Igår var jeg på Trapholt i Kolding med min klasse for at se udstillingen om Dronningen. Vores opgave var, at vi skulle vælge et billede, vi ville analysere. Jeg valgte et billede af Franciska Clausen og blev rimelig hurtigt færdig med at analysere billedet. Jeg fik lov til at gå lidt rundt og fandt så en virklig spændende udstilling/installation, hvor kunstneren har lavet tøj af papir og emballager fra fødevarer.
Tøjet af papir fangede mig mest, da det var en slags biografi over forskellige stilarter gennem tiden. Der var også en slags billedefrise med billeder, der skiftede, når man skiftede vinkel, og det lignede, at en kvinde gik gennem i forskelligt tøj fra forskellige perioder. Det er lidt svært at beskrive, men man skal virkelig selv opleve det!
Udstillingen hedder ICONDRESSED/BODYWRAPPInc. og du kan læse meget mere og se billeder på Trapholts hjemmeside: www.trapholt.dk
Billedet tog jeg på min cykeltur fra gymnasiet til Trapholt.
- Emalie

Ingen kommentarer:
Send en kommentar