lørdag den 5. januar 2013

Dr. Martens

Ville lige vise jer mine lækre Dr. Martens. De kom med posten torsdag og var bestilt via miinto.dk i mandags. Det er model 1461 i sort, og jeg er virkelig glad for dem. De skal dog gåes til inden de er perfekte.
Jeg kontaktede butikken de kom fra for at høre, hvordan man plejer dem bedst og fik hurtigt svar igen. For at i også kan få glæde af tippene, har jeg taget billeder step for step.
1. Fjern snørebåndene, så de ikke bliver fedtet ind.
2. Brug en gammel klud til at smøre et tyndt lag læderbalsam over hele skoen. Jeg bruger en læderbalsam fra Bianco Footwear, men der findes mange forskellige.
3. Gnid efter med en ren klud for at få rester af læderbalsamen af.
4. Sæt snørebåndene i igen og lad dem stå natten over.
Jeg blev også anbefalet at bruge en imprægneringsspray hver anden uge. Jeg bruger en, der gør skoene mere vandtætte. Det er meget vigtigt at pleje skoene for at de holder sig pæne og længe.
Det var alt for nu! I må have en skøn weekend.
- Emalie






onsdag den 2. januar 2013

Skole igen.

Hej derude. Er allerede begyndt i skole igen idag. Det er meget mærkeligt at komme igang igang og særligt fordi, det allerede er den 2. Januar.
Jeg har prøvet noget nyt idag, en form for outfit of the day billeder. Jeg er ret dårlig til at få taget billeder, så det må være sådan her. Dagens outfit er meget typisk min stil. Jeg har mine Vans, sort pencilskirt, mørkeblå trøje og et par kabelstrikkede strømpebukser på. Tre sidstnævnte alle fra H&M. Jeg er generelt ikke ret vild med at gå i bukser, så en fin, lang bluse eller sweater sammen med mine elskede, sorte basic nederdele fra H&M er et ofte brugt outfit. Jeg indrømmer gerne, at det er ret kedeligt, men det er virkelig behageligt at have på.
Jeg har bestilt et par Dr. Martens uden skaft fra miinto.dk, og de kommer enten imorgen eller overmorgen. Jeg er ret spændt på dem, da det både er første gang, jeg køber sko på nettet, og fordi det er mit dyreste garderobekøb nogensinde. Så tænker I sikkert, hvor dumt, men jeg har prøvet størrelsen i en skoforretning for ikke at ramme ved siden af. Men nu må vi se, om de lever op til forventningerne!
Det var alt for nu, glæder mig til at vise jer mine Dr. Martens!
- Emalie

onsdag den 26. december 2012

Glædelig jul!

Vil bare lige ønske jer alle en rigtig glædelig jul. Jeg tilbragte min med min dejlige familie i vores sommerhus. Nu er der bare nogle enkelte julefrokoster tilbage, og så er julen slut. det er ret ærgeligt, at det er gået så hurtigt, men jeg har arbejdet så meget, så tiden er bare fløjet afsted!
Under træet lå der rigtig mange fine gaver, og rigtig mange af de gaver jeg ønskede mig!
Jeg har bla. Fået den ring, der er billede af her, som jeg også tidligere har skrevet om, en DKNY parfume og akvarelfarver. Jeg har også fået penge, så nu skal jeg ud og se, hvad de skal bruges til :-)
Jeg ville også vise jer alle mine adventsgaver, men jeg har glemt min computer, så jeg kan desværre ikke overføre billeder og lægge dem ind. Det skal nok komme efter julen!
Hvad har I fået i julegave?
-Emalie


fredag den 21. december 2012

Juleønsker #2

Ja. Lidt sene juleønsker herfra. Det er typisk, at man først finder alle de fede ønsker lige før jul.

Har surfet lidt rundt på nettet, fordi jeg mangler nye vinterstøvler. Har læst meget godt om støvler fra Dr. Martens, så jeg tjekkede lige udvalget på miinto.dk. Jeg blev positivt overrasket over det store udvalg og faldt da også pladask for et par. De er så fine og ingen tvivl om, at det er virkelig god kvalitet, dog synes jeg, det er ret meget at give 1100 kr. for et par sko. Hvis det ikke var så tæt på jul, havde jeg helt sikkert ønsket mig dem! De minder utrolig meget om mine laksko fra H&M hvilket bare gør dem endnu federe.
Billede fra miinto.dk
Har du erfaring med størrelser fra Dr. Martens, må du meget gerne smide en kommentar! Også meget gerne hvis du har alternativer til disse sko.

Har også fundet virkelig mange fede ting fra H&M her for nyligt. Jeg arbejder der jo, så det er dejlig nemt at holde sig opdateret med de nyeste tendenser. Jeg er særligt vild med de nye skjorter. Der er bla. en hvid skjorte med dalmatinlignende pletter, en sort skjorte med sten på kraven og denne:

Billede fra hm.com
Jeg har lige bestilt et sort pencilskirt, og disse skjorter vil være helt perfekte til. Desuden ønsker jeg mig også en lidt længere blazer, som kan bruges til stort set alt. Jeg har også længe kigget på disse sko: (Kvinder kan aldrig få for mange sko!)
Billede fra hm.com
For at få lidt farve ind i indlægget, har jeg også fundet denne fine bluse med blåt blomsterprint. Den er virkelig fin og feminin, lige min stil.

Billede fra hm.com
Og så lige mit sidste juleønske for iaften, bogen 'Atlas Shrugged', der handler om et fiktivt kapitalistisk samfund. Den kan købes på saxo.com/dk for sølle 79,95 kr.

Håber jeg når at lave et indlæg om mine adventsgaver inden juleaften, men nu må vi se! Jeg kan i hvert fald fortælle så meget, som at jeg har fået nogle virkelig gode gaver!
Men i hvert fald, glædelig jul allesammen, hvis jeg ikke når at få skrevet inden!
- Emalie

lørdag den 15. december 2012

The O fra Billigvoks.dk

Hej allesamen!
Jeg har været så heldig at få lov til at prøve Billigvoks.dk s nye hårelastikker 'The O'. Jeg modtog i onsdags en pakke med 10 stk. hårelastikker. Et rigtig godt første indtryk! Med i pakken fik man et godt tilbud på Woman, M! og et gavekort på 100 kr. til Zalando.dk. Der var også ret hurtig levering, virkelig fedt!


Førstehåndsindtrykket af selve indpakningen var også virkelig god. Pakken er lille, kompakt og elastikkerne sidder rundt om et stykke karton, så man ved, hvor de er. Desuden er de meget lette at transportere, da man har styr på dem.

Jeg blev dog lidt skuffet første gang, jeg tog hår elastikken i. Jeg har ret tykt hår, så den var ret svær at få to gange rundt om hestehalen. Den trak også i håret mens man havde den på. Jeg tog den så ud igen og satte den i på ny. Denne gang levede den fuldt ud op til mine forventninger. Den trak ikke i håret og passede helt perfekt i størrelsen. Den holder virkelig godt på håret og kan sidde det meste af en dag uden at 'falde ned'. Jeg har også prøvet den til idræt, hvor den heller ikke faldt ud.
Jeg prøvede en af mine gamle, almindelige elastikker for at sammenligne, og 'The O' fra Billigvoks var klart den bedste. Min gamle elastik kunne ikke holde på håret så godt, og den udvidede sig også alt for hurtigt. ('The O' holder formen virkelig godt og udvider sig ikke ret meget)
Mange siger, at de er svære at få ud af håret igen, men jeg er helt uenig. Min oplevelse af dem var virkelig god og havde intet besvær med at få den ud.

Alt i alt er jeg blevet virkelig glad for 'The O' og vil virklig ikke vende tilbage til mine gamle elastikker!

Du kan købe 'The O' HER, hvor de lige nu er på tilbud til 29 kr.

Alle er forskellige - STOP MOBNING

Mobning er et stort problem for mange børn og unge. Det kan være virklig svært at stoppe, og derfor mener jeg, at det er vigtigt at sætte fokus på, at

alle er forskellige

Der er meget stor forskel på personer, og for at alle skal have det godt, bliver man nødt til at acceptere alle som de er. Jeg har valgt at lave et projekt, hvor jeg har fået forskellige bloggere til at tage et billede af dem selv for at vise, hvor forskellige vi egentlig er. Her er billederne, der har i alt været 11 bloggere med til projektet.



Tak til bloggerne: Anna fra bloggerens-blog.blogspot.com og www.bloggerreviews.dk, Anne Boisen fra frkboisens.blogspot.dk, Emilie Rygaard fra emilierygaard.bloggersdelight.dk, Emma Christiansen, Kim Andre Langholz fra www.wearfashion.dk, Klara Ladegaard fra klaraladegaard.wordpress.com, Laura Mikkelsen fra ithinkbylaura.blogspot.dk, Maria Silje Dilsø fra www.hairbymariasilje.dk, Mathilda Rom fra someone-already-use-this-username.blogspot.dk, Sofie Nørby fra beauty-camera.blogspot.dk og Ninna Kristiansen fra ninnasverden.bloggersdelight.dk.

Der har været stor opbakning til projektet, og mange har gerne villet hjælpe, hvilket jeg sætter virkelig stor pris på! Du kan læse meget mere om mobning og få gode råd på: http://www.bornsvilkar.dk/Temaer/Mobning.

Malou Christensen, med bloggen prettymalle.dk, har selv været ude for mobning og blogger nu om bla. det at blive mobbet. Hun har lavet en video, hvor hun fortæller, hvordan det er at blive mobbet. Hør hendes historie HER

God jul allesammen, husk at snakke med nogen (en voksen, lærer, forælder), hvis du selv bliver mobbet eller har en mistanke om, at andre bliver det. Vi er alle forskellige, og der skal være plads til alle!

onsdag den 12. december 2012

Travlt.

Undskyld jeg skriver så få indlæg her for tiden, men jeg har virkelig travlt. Har virkelig mange vagter, fordi det er jul og lærerne er også opsatte på at give os ekstra lektier for.
Jeg er stadig igang med at arbejde med mit projekt mod mobning, som forhåbentligt bliver færdigt en gang inden jul.
Har også fundet mange flere juleønsker, som jeg glæder ligetil at vise Jer (og outfits til nytårsaften)
Jeg er også igang med at prøve nogle nye hårelastikker, der hedder the O, så der kommer nok af indlæg inden jul ;-)
Håber I har haft en dejlig december indtil videre, kan næsten ikke tro, at det næsten er jul! Det er også så dejligt med sne, særligt om morgenen, hvor solopgange som på billedet bliver ekstra flotte.
- Emalie