fredag den 30. november 2012

En almindelig fredag.

Jeps. En helt almindelig fredag, bortset fra at jeg fik tidligere fri og har hørt foredrag.

Min skole havde arrangeret et foredrag med en kz-lejr overlever, Arlette Andersen. Jeg har været til et foredrag med hende i 9. klasse også, men det var ikke mindre medrivende af den grund. Hun er oprindeligt fra Frankrig, og man hører om alt lige fra starten af krigen, til vejen ud af kz-lejren og tiden bagefter. Jeg er blevet dybt rørt over hendes historie begge gange og synes det er helt forfærdeligt, at man kan blive sendt i udryddelses eller arbejdslejr for at være noget bestemt. Hvis hun holder foredrag i nærheden af dig, kan jeg varmt anbefale at tage med. Særligt hvis du interesserer dig for sådan noget!

Jeg er blevet ret vild med Polyvore. Jeg elsker at sidde og arbejde med lækre mærkevarer, lave kollager og bruge min kreativitet. Hvis I er interesserede i at se, det jeg laver, så hedder jeg emaliedam derinde. For nyligt har jeg lavet et muligt outfit til julefrokost eller bare julefest. Bare følg linket HER

Nu er det også sidste chance for at være med i mit projekt mod mobning, hvis du er interesseret. Det færdige resultat kommer ud en gang i næste uge.

Har lige set billederne igennem for modeshowet, jeg var til. De er ret rystede alle sammen, og de, der ikke er, har ret dårlig belysning. Kender i et godt (meget gerne gratis) redigeringsprogram, der er god til at ændre lys med?

Tjek også mit indlæg om DIY julepynt ud!
- Emalie

DIY - Julekugler og juleinspiration

Hej derude!
Min mor og lillesøster er i gang med at pynte op til jul, og jeg ville lige vise lidt af vores julepynt, og hvordan man selv kan lave fine julekugler. Her er lidt billeder af det fineste julepynt herhjemme: (Der er ikke ret mange farver, fordi jeg selv er mest til hvid julepynt)

Gran pyntet med spray-sne og lyskæde puttet  i vase

Små rensdyr og glasjuletræ/grantræ

Snefnug med perler i en af vores døre udtil. 
Sidste år blev vi fanget af at lave vores egne julekugler til pynt og til vores juletræ, så jeg vil lige lave en lille guide, så I nemt kan komme igang med jeres eget julepynt.

Her er min egen version. Hvid med en glimmerdrysset zebra.
Vi fik ideen for et par år siden, hvor Michelle Obama var i TV-avisen og fortalte om en ny tradition i det Hvide Hus. Traditionen gik ud på, at hun sendte en julekugle ud til hver stat, som de skulle dekorere med særlige ting fra deres stat og sende den tilbage til det Hvide Hus, hvor julekuglerne fra alle staterne kom på samme juletræ.

Julekugler:
Du skal bruge:
Julekugler (Jeg plejer at købe dem lige efter jul til året efter, fordi de alle kommer på tilbud. Julekuglerne skal helst være helt glatte og må gerne være en neutral farve.)
Decoupagelim og pensel (Kan købes i enhver hobbyforretning til en rimelig pris. Læs brugsanvisningen for tørringstid mm.)
Papir til dekoration (Alle formor for papir og lignende. Man kan bruge glansbilleder, servietter, aviser, gavepapir osv.)
Glimmer (Jeg elsker glimmer, og det giver lige den sidste julefinish!)
Tråd til ophæng (En hvid eller farvet sytråd fungerer fint, men man kan også bruge lidt tykkere satinbånd)

Sådan gør du:
Hvis julekuglerne har en stærk farve, som ikke må ses (Farven kan jo også indgå i designet!), så dæk dem i hvidt almindeligt papir. Det gør, at man ikke kan se farven igennem. Brug små stykker, da det kommer til at sidde pænere (Det samme gælder også senere hen i processen)
Udvælg dit motiv og klip det ud.
Lim det på med decoupagelimet og hæng julekuglerne til tørre (De kan med fordel sættes på en blyant i et glas, hvor de kan hænge og tørre)
Inden limen tørrer (Hvis man ønsker det) drysser man lidt glimmer på.
Hæng båndet i til sidst efter tørring og hæng op.

Så har du din egen, hjemmelavede julepynt!
Held og lykke med det ;)

torsdag den 29. november 2012

Julegaveønsker #1

Jeps! første indlæg om mine julegaveønsker. Jeg har ret mange, så det bliver nok til et par stykker ;)

Jaa, jeg ønskede mig altså allermest penge til en iPad mini, men jeg må indrømme, at jeg lige har bestilt en idag.. Jeg betragter det som forkælelse og en julegave til mig selv, det er vel også okay en gang imellem. Der går noget tid, før den kommer, så jeg har den nok først i hænderne i midten af december.

Det er så svært at forstå, at det er første december på lørdag! Jeg synes, dagen, hvor jeg startede på gymnasiet, føltes som var det igår. Jeg skal til julefrokost lørdag i Vejle, og det glæder jeg mig virkelig meget til! Jeg skal generelt til mange julefrokoster i år, og jeg har et ret presset program. Weekenden efter denne skal jeg til to julefrokoster og arbejde. December er meget travl!

Højest på min ønskeseddel lige nu er denne fine ring fra Museums Kopi Smykker. Den er inspireret af en ring fra vikingetiden, og jeg er helt vild med det gammeldags og samtidig feminine look!
Ring, model 2012 fra www.museum-jewelry.dk
Jeg ønsker mig også virkelig mange bøger. Hovedsageligt om arkitektur og strikmønstre. (Jeps, ret nørdet). Jeg finder alle bøgerne på amazon, fordi de er meget billigere der, og amazon har et langt større udvalg en boghandlere i Danmark.

Det var alt for nu. Håber i hygger Jer og glæder Jer til jul!
- Emalie

fredag den 23. november 2012

Aladdin the musical og meget mere!

Hey allesammen!
Ville bare lige opdatere jer lidt mere med hvad jeg går og laver.
I onsdags var jeg sammen med min mormor og lillesøster ude og se Aladdin i Fredericia teater. Det var vires 1. Adventsgave og en virkelig fed oplevelse! Min mormor plejer at tage os med i teatret, så det er en hyggelig tradition. Den var meget bedre end forventet, og så havde vi virkelig fede pladser på balkonen. Den kan klart anbefales, men sidste forestilling er nu på søndag.
I går var min klasse nede på Kolding Designskole for at deltage i et afgangsprojekt om forbrug og tøj rettet mod unge. Det var vildt spændende. Vi skulle for eksempel prøve tøj iden at kunne se det, og så tænke mere på følelse end udseende.
Imorgen skal jeg arbejde og så til fest på gymnasiet. Det er en kæmpe fest, og jeg glæder mig virkelig meget. Jeg står dog lidt i en tøjkrise, så jeg er ret spændt på, hvad jeg ender med at tage på. Der er en borddækningskonkurrence, og vi har bare knoklet meget aftermiddagen for at få det færdigt. Vores tema er internationalitet. Synes faktisk det er virkelig godt! Hvad synes I (undskylder for dårlig billedkvalitet. Det er taget med min iPhone) ?
Jeg var jo også til modeshow i sidste uge, og det var en ekstremt fed oplevelse. Det kunne jeg sagtens vænne mig til! Har ikke helt fået set billederne igennem endnu, så dem må i vente med at få.
Ja, jeg har ret travlt og laver ret meget. Der er forhåbentlig lidt mere ro på næste uge.
- Emalie

onsdag den 21. november 2012

Trapholt i Kolding

Igår var jeg på Trapholt i Kolding med min klasse for at se udstillingen om Dronningen. Vores opgave var, at vi skulle vælge et billede, vi ville analysere. Jeg valgte et billede af Franciska Clausen og blev rimelig hurtigt færdig med at analysere billedet. Jeg fik lov til at gå lidt rundt og fandt så en virklig spændende udstilling/installation, hvor kunstneren har lavet tøj af papir og emballager fra fødevarer.
Tøjet af papir fangede mig mest, da det var en slags biografi over forskellige stilarter gennem tiden. Der var også en slags billedefrise med billeder, der skiftede, når man skiftede vinkel, og det lignede, at en kvinde gik gennem i forskelligt tøj fra forskellige perioder. Det er lidt svært at beskrive, men man skal virkelig selv opleve det!
Udstillingen hedder ICONDRESSED/BODYWRAPPInc. og du kan læse meget mere og se billeder på Trapholts hjemmeside: www.trapholt.dk
Billedet tog jeg på min cykeltur fra gymnasiet til Trapholt.
- Emalie

søndag den 18. november 2012

Lana Del Rey..

Ja, nu må jeg indrømme, at jeg også er hoppet med på Lana Del Rey-bølgen.
Faldt over 'Born to die - The paradise edition' inde på spotify og besluttede mig for at prøve. Jeg er faktisk ret vild med albummet og særlig hittet 'National Anthem'. Det er ret anderledes at lytte til, hvilket er en positiv ting, da jeg trænger til at prøve noget nyt. Hendes fede stil er et helt andet kapitel.. Det kunne være, man burde lave en 'get the look' med hende..
Nå, men var til fest igår, og det var virkelig hyggeligt!
Her er 'National anthem', musikvideoen er heller ikke så dårlig endda!


Emalie

fredag den 16. november 2012

Modeshow iaften!

I skrivende stund er jeg igang med at finde tøj til når jeg skal til modeshow iaften. Det er Justian Kunz SS13, og jeg glæder mig virkelig meget!
Jeg tror, jeg er ved at have fundet et passende outfit, men det er svært, når det er mit første modeshow, og når jeg troede, jeg havde mere tøj at vælge imellem... (Den klassiske "jeg har alt for lidt tøj")
Jeg ved godt, at der har været stille på bloggen, men jeg har haft så travlt med gymnasiet.
Ellers skal jeg arbejde her i weekenden, til fest imorgen aften og lave min NV-rapport. Ikke meget weekend til mig.
Nå, man kan sove, når man bliver gammel!
Hyg jer,
Emalie

Og sp lige et stemningsbillede fra sommerferien, hvor jeg ar i Nordjylland med min familie ;-)

mandag den 5. november 2012

En masse nyt!

Ja, der sker noget hele tiden..
Jeg har været til Mammutfest på Munkensdam med veninderne og til julefrokost med arbejdet her i weekenden. Det har været rigtig hyggeligt, men er også lidt glad for, at der er ro på igen ;)
I skolen er vi også igang med et projekt omkring det amerikanske valg, hvor vi dyster mod andre klasser på gymnasiet om, hvem der kan lave den bedste valgtale og valgvideo. Det er virklig fedt og en god måde at tage stilling på! Sætter et link ind så snart den er færdig! Jeg tror, den bliver virklig god!
Desuden er jeg også ved at kigge lidt på en organisation, der hedder UWC, der hvert år giver 18-22 elever et stipendie til at gå på en UWC-skole i udlandet. Jeg overvejer kraftigt at ansøge, men der er mange ting, man lige skal overveje.. Hvis I har lyst til at tjekke det ud, er hjemmesiden uwc.dk.
Jeg skal forresten også til et modeshow her den 16. november! Det er ved Justian Kunz, og jeg glæder mig virkelig meget! Arrgh, det bliver så spændende!
Eller så har jeg bare lige fået karakterer, og det er gået godt.
Her er lige et hurtigt sneakpeak til et projekt, jeg deltager i:


Og så har jeg bare siddet og hørt Maroon 5 hele eftermiddagen. Ja tak!